Beskrivelse
I smagen kommer der afrundede toner af eg, krydderier, abrikosmarmelade og honningkager. Endvider rummer smagen en antydning af karamel, kakao og ristede mandler.
Producenten
Højlandsdestilleriet GlenDronach er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linie til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Blandt stifterne af Glendronach var James Allardice, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1825 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet. GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul.
GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagringen af whiskyen, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund.
Selvom GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er en af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt, blandt de mindste. Den maksimale årlige kapacitet ligger kun omkring 1,4 mill. liter.
GlenDronach – den sovende kæmpe.
Kvalitetsmæssigt er GlenDronach en sovende kæmpe. De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de bedst kendte destillerier i Skotland. I dag er GlenDroncah bedst kendt blandt whisky entusiaster verden over. Som i mange andre lignende situationer, havde de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra var blot tænkt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer.
Med årtiers forsinkelse er tiden nu imidlertid inde til at GlenDronach indtager en position blandt de allerbedste og mest agtede Single Malts i Skotland. Den nuværende ejer – Billy Walker – har ikke kun overtaget et fantastisk veltrimmet – og i bedste forstand – et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der er helt unikt. I lagerbygningerne på GlenDronach ligger et utal af interessante fade. Sherry butts, sherry puncheons, hogsheads og quarter casks i massevis. Der er virkelig lagerpotentiale til mange spændende aftapninger i de kommende år.
Whiskeyen
Hielan´ er en fantastisk højlandswhisky i en meget prisvenlig klasse. Whiskyen er lagret på en kombination af Bourbon- og Sherryfade (fra både Oloroso og Pedro Ximénez sherry). En dejlig blød og velsmagende Single Malt.
Det er 200 år siden, at GlenDronach blev etableret i det skotske højland. Og whiskyen fra destilleriet er i dag mere populær end nogen siden før. Langt den overvejende del af de aftapninger, der kommer ud fra GlenDronach, er single malt der udelukkende har lagret på Sherryfade. Men der er undtagelser. I en vis grad anvendes også amerikansk eg. The Hielan´ er et eksempel på, hvorledes whisky fra forskellige fadtyper kan sammensættes til en ny og spændende helhed, der giver nogle helt andre smagsindtryk, end den traditionelle GlenDronach – uden at whiskyen mister sin specielle destilleri-karakter.
GlenDronach – The Hielan´
Farven er flot gylden med en kobberagtig glød. I næsen fornemmes blomster, orangeskal og en lille tvist af citrus samt rosiner og et strejf af vanilje.
I smagen kommer der afrundede toner af eg, krydderier, abrikosmarmelade og honningkager. Endvider rummer smagen en antydning af karamel, kakao og ristede mandler.
Whiskyen har klassiske sherrytoner med den traditionelle Highland karakter.
Whiskyen er naturligvis ikke kuldebehandlet, filtreret eller farvet med karamel. Det er de rå dråber, lige fra fadene blot nedjusteret til 46% alkohol.