Beskrivelse
Hunter Laing & Co Ltd destillerer ikke deres egen Whisky, men samarbejder derimod med en lang række destillerier hvorfra de forskellige fade, eller – hvad der oftere er tilfældet – selv levere de fade som deres Whisky skal modne i enten på destilleriernes lagre eller på Hunter Laing imponerende lager i Glasgow.
Hunter Laing & Co Ltd er den ene halvdel af det tidligere Douglas Laing & Co Ltd, som blev en realitet i foråret 2013 da de 2 brødre Fred og Stewart Laing valgte at gå hvert til sit for at forfølge hver deres forskellige forretningsmæssige koncepter.
Fred ønskede at inddrage sin datter i virksomheden og Stewart havde to drenge, som stod klar i kulissen til at engagere sig i familiens virksomhed. Brødrene mente derfor, at det var den mest hensigtsmæssige løsning at dele virksomheden, det mægtige lager af whisky, de gode medarbejdere og de mange forskellige brands og aftapningsserier.
Hunter Laing har etableret sig i Glasgow på Park Circus, hvor kontorer og smagerum er placeret i fantastiske omgivelser. Endvidere har Hunter Laing overtaget de oprindelige aftapnings og lager faciliteter i Glasgow, og har således fortsat kontrol over hele processen fra fad til flaske.
Hunter Laings grundlægger, Stewart Laing, startede i whiskybranchen for næsten 50 år siden, hvor han som en helt ung arbejdede for sin far, Frederick. Først som blender, men senere som aftapper af nogle af de mest værdsatte og sjældne singlemalt whisky fra forskellige destillerier i hele Skotland. Senere rejse Stewart verden rundet for at sælger firmaets brands, som ofte var bestsellere i Asien og Sydamerika.
For at skabe disse brands opkøbte Frederick hundredvis af whiskyfade fra destillerier i hele Skotland, hvoraf mange for længst er lukket og gået i glemslen. En række af fadene fra disse destillerier er i dag på lager hos Hunter Laing og venter på at blive lanceret som Old & Rare, Old Malt Cask, Hepburn´s Choice eller en af de andre serier som Hunter Laing markedsfører.
Produktet
Hepburn’s Choice er et af de fine brands fra Hunter Laing navngivet i respekt for ejeren Stewart Laings afdøde morfar, William Hepburn, der var britisk diplomat som med årene udviklede sig til en af efterkrigstidens største Whisky kendere og nydere.
Der er altid tale om særligt interessante enkeltfade, som Stewart Laing udvælger hos nogle af de bedste skotske destillerier sammen med sin master destiller Tom Aitken. Fadene færdigmodnes herefter på familiens lager i Glasgow hvor Whiskyen også tappes uden kølefiltrering og uden tilsætning af kunstige farvestoffer.
Her er der tale om et 600 liters fad fra Miltonduff Distillery 25 km. sydvest for Elgin i Speyside, der er destilleret i 2007 og tappet i 2014 efter bare 7 års modning.