Beskrivelse
Aromatisk og intens på næsen med noter af pink grapefrugt, afbalanceret og kompleks i smagen.
Området
Sicilien kan, som mange andre vinområder omkring Middelhavet, datere sin vindyrkning tilbage til en tid, hvor fønikerne var koloniherrer her. Man har beviser, både i skrift og på malerier, der vidner om, at vindyrkningen allerede 700 år f. Kr. var en vigtig afgrøde for øboerne. På Sicilien, som for 80% vedkommende består af skråninger og bjerge, er det først og fremmest tæt ved kysterne, man finder landbrugsjord. Det varme, tørre klima gør, at vindyrkningen kæmper med oliven og korn om den begrænsede plads. Vindyrkningen klarer sig dog bedre og bedre i den konkurrence.
Sicilien samler i dag en enkelt DOCG (Cerasuolo di Vittoria), 24 DOC/DOP-distrikter og nogle få IGT/IGP-distrikter. Blandt DOC/DOP’erne finder man området DOC Sicilia, som i 2011 blev ophøjet fra IGT til DOC, og som geografisk dækker hele øen, med i dag ca. 9.400 ha. vinmarker. DOC Sicilia samler både hvid-, rosé- og rødvine samt Spumante og dessertvine i Passito- og Vendemmia Tardiva-typen (senhøst). Mange forskellige druesorter er tilladte i området, men hvis man føjer et druenavn til DOC Sicilia på etiketten, skal vinen
Producenten
Uprætentiøst og med en næsten cool selvfølgelighed producerer den unge Planeta generation vine. Vine, der efter ti års stjernekurs på den internationale vinscene, sælges kloden rundt. Fra deres fire topmoderne vingårde på Sicilien stræber Alessio, Santi og Francesca efter den ypperste kvalitet og typicitet i vinene – det vil sige vine, der afspejler Siciliens “terroir” – og hermed øens rå og skønne natur.
Familiens tradition for vindyrkning er over 300 år gammel, og de tre unge har med kontinuerlig eksperimentering og innovation tilføjet vinproduktionen på Sicilien en helt ny dimension. De første 50 hektarer er i dag blevet til 350 hektarer vinmarker, og den første Chardonnay fra 1994 har fået følgeskab af Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon, tillige med vine på lokale druer som Nero d’Avola, Frappato, og Grecanico.
Fra familiens olivenlund, som ligger helt ud til Middelhavet, producerer Planeta desuden en lækker olivenolie. Ligesom vinene må den sælges via allokeringer, for der er simpelthen ikke vin og olivenolie nok. Planeten Planeta er nemlig svær at forlade igen, når man først er landet på den!
Vinen
Aromatisk og intens på næsen med noter af pink grapefrugt, afbalanceret og kompleks i smagen. Passer perfekt til firsk, men også til cremede, hvide oste.