Beskrivelse
Hautes-Côtes de Nuits Blanc laves på Chardonnay druer, som kommer fra Jean-Claude Boissets økologiskdyrkede vinmarker i Hautes-Côtes de Nuits. Druerne høstes, når de er optimalt modne – normalt i oktober i disse højtbeliggende vinmarker – i små ventilerede kasser af 20 kg. for at undgå masning og oxydering under den korte transport til kælderen. Efter en yderligere selektering på et sorteringsbord, bliver druerne afstilket og skånsomt presset. Mosten overføres direkte til træfade (228 l.) uden nogen form for bundfældning, så de tunge smagsgivende stoffer fra druerne (“lie”) kommer med i gæringen, inkluderet druernes egen gærceller. Gæringen, efterfulgt af en malolaktisk gæring tager i alt 10 måneder. Processen er lang, men giver en usædvanlig intens vin. Til sidst bliver vinen modnet i 16 måneder på samme type fade, hvor 10% af dem er nye, og alle er kun let ristet under fremstillingen, dette for at prioritere aroma og finesse i vinen. Aftapningen foregår med en meget let filtrering.
Vinen har en blank, gylden farve med grønligt skær. I duften finder man lækre, umiddelbare og frugtrige aromaer af grape og lime, men vinens intensitet og mineralitet kommer hurtigt frem med lidt iltning i glasset. Smagen er tør og sprød, med god velour og kompleksitet, men det er finessen, som vinder til sidst. Man fornemmer opholdet på træfade, men både frugtkarakteren og den flotte mineralitet pakker den godt ind. En meget vellavet Hautes-Côtes de Nuits Blanc!
Server den til skaldyr- og fiskeretter (gerne bisque eller supper), men også til fjerkræ eller hvidt kød i lyse saucer.