Beskrivelse
I smagen finder man nogle af de samme nuancer som i duften: Tjørneblomster, akacieblomst, citrusfrugter, hvide ferskner og flintsten.
Producenten Hubert Beck er oprindeligt et lille familieforetagende i den meget smukke by Dambach-la-Ville i nærheden af byen Selestat. Flere generationer af familien Beck har haft med vindyrkning eller vinhandel at gøre siden 1579 i Dambach! I 2010 – da ingen af Hubert og Floras to børn ønskede at overtage vingården, solgte man firmaet og de 8 ha. vinmarker til en kollega i byen: Ruhlmann-Schutz. De nye ejere var ikke nybegyndere, idet vingården blev grundlagt i 1688. Siden 1993 er det parret Christine (datteren) og Jean-Victor Schutz samt parret Laurence og André (sønnen) Ruhlmann, som står ved roret. Firmaet producerer i dag vine på ca. 30 ha. vinmarker og er kendt og respekteret som en af de absolut bedste vinproducenter i området.
Distriktet Alsace er vel et af de franske vinområder, som gennem de seneste 10 år har været genstand for den største opmærksomhed. Heller ikke uden grund! Området er noget af det smukkeste og mest idylliske, man kan forestille sig. Vinmarkerne ligger for foden af Vogeserne og danner en fin baggrund for de mange hyggelige landsbyer, som findes langs “Route du vin”, Alsaces vinvej. Vogesernes læ yder beskyttelse til vinmarkerne, så her finder man området med den laveste nedbørsmængde og de fleste solskinstimer i Frankrig. I området finder man mange vinkooperativer, nogle bedre end andre, men der er ingen tvivl om, at det er de mange små familieforetagender, der er både hjertet og sjælen i Alsace. Det er blandt disse ofte små producenter, man finder perlerne.Vinen Hvor Gewürztraminer vel er den mest berømte vin fra Alsace, anses Rieslingen for at være kongen. Riesling-druen giver race og karakter og er meget populær – ikke kun i Alsace.
Vinen:
Vinen har en flot, blank lysgylden farve. I duften fornemmer man en stor dybde og intensitet kombineret med en god friskhed og en mineralitet, som er klassisk for Frankstein-vine. I smagen finder man nogle af de samme nuancer som i duften: Tjørneblomster, akacieblomst, citrusfrugter, hvide ferskner og flintsten. Serveres til skaldyr eller fisk. Serveringstemperatur: ca. 6-9 grader.