Beskrivelse
En superlækker kvalitetshvidvin produceret på en kombination af Sauvignon Blanc og Sémillon. Vinen er på én og samme tid frisk og sprød samt fed og cremet. En kraftfuld hvidvin med sjæl og karakter!
Producent:
Familienavnet “Sichel” er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Familien etablerede sig i Bordeaux i 1883. Igennem årene har familien opbygget det mest respekterede familieejede handelshus i regionen – både med produktion og handel af regionens vine. Succesen kan tilskrives en både kreativ og meget innovativ tankegang, der samtidig respekterer regionens traditioner. Familien er partejer i én af verdens mest ansete og respekterede ejendomme, nemlig ingen ringere end selveste Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château Angludet i Margaux, der i dag anses for en af de allerbedste “value for money” vine i hele appellationen. Château Agludet er familiens base. Peter A. Sichel købte slottet i 1961 og de fem brødre, der i dag har ansvaret for firmaets drift, er opvokset på Château D´Angludet, hvor de alle fem har fået vinproduktion ind med modermælken.
I 1967 etablerede Peter A. Sichel vineriet CAVE BEL-AIR i Saint-Maixant, tæt på Bordeaux. Dermed blev familien det første handelshus, som ikke kun forhandlede regionens vine, men som også involverede sig direkte i produktionen af vinene. Dette gjorde Sichel i stand til at kontrollere kvaliteten fra druer til vin.
Vi er stolte over at arbejde med Sichel, en familie med stolte traditioner og med kvalitet som overordnet målsætning i alt hvad familien beskæftiger sig med.
Vinen:
De to druetyper Sémillon og Sauvignon Blanc vinificeres særskilt, og begge gæres på egetræsfade, hvorefter vinen får lov at ligge i en periode på kvaset for at udtrække yderligere aromaer til vinen. Slutresultatet er en kraftfuld, frisk og sprød hvidvin med en god cremet fedme.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 8-9 grader. Denne lækre hvidvin kan med stor fordel anvendes til mange forskellige fiske- og skaldyrsretter. Prøv den også til råmarinerede grønne aspages