Beskrivelse
Vinen udvikler sig flot og får mere velour og intensitet til sidst. Eftersmagen er lang og flot strammet op, med toner af kirsebærsten og mandler.
Producenten
Cantine San Marzano som producerer Vini del Sole er en af de vigtigste kooperativer (grundlagt i 1962) i området, med ikke mindre end 1200 vinbønder tilknyttet. Selve vineriet ligger nær Taranto og er udstyret med det mest moderne udstyr, man i dag laver vin med.
At lave vin på druer fra ca. 500 parceller kræver plads, når man samtidigt skal prøve at beholde karakteren fra de bedste parceller. Jordbunden i området består hovedsageligt af “terra rossa”, et rødt sand-, sten og kalkholdig jord med spor af jern, som giver jorden dens røde farve. Denne type jord er perfekt til druerne Primitivo og Negroamaro.
Distriktet
Vinens historie i denne sydlige italienske provins fortaber sig i oldtiden. I alle perioder har der været beretninger om de besværlige forhold, området bød for vindyrkningen. Ser man på landskabet, så foranlediges man til at tro, at man er på det varmeste og mest golde sted på Moder Jord. Jorden er rødlig og stenholdig på overfladen, og kaktusser blander sig i landskabet med buske og små forkrøblede træer. Ørkenagtig nattekulde og pludselige storme, hvor den varme luft møder adriatisk kulde, forstærker det indtryk.
Hemmeligheden bag den usædvanlige kvalitet, nogle vinejendomme opnår, ligger dels i undergrunden, som i dybere lag består af kalk, der sikrer god vandreserve i dybden. Vinstokke kan skyde rødder helt ned til 40 meter for at hente vand, og selv i meget tætte kalkformationer udnytter de alle sprækker til at hente deres næring. Samtidig er de kølige vinde fra Adriaterhavet og de kølige nætter med til at forlænge modningsfasen for druerne, noget som fremmer frugtkarakter og aroma i vinene. Derfor er de bedste vine fra Puglia ikke bare kraftige og alkoholrige men også sprøde, delikate og meget aromatiske.
Vinen
Vinen er lavet på Negroamaro, som dyrkes i området San Marzano i Puglia, på udvalgte parceller, der ligger ca. 100 m. over havet, og som har en undergrund med højt kalkindhold. Det sikrer vine med god finesse og aroma. Druerne bliver høstet fra midt til slutningen af september og gæringen foregår på ståltanke. Efter presning bliver vinen modnet 3-4 måneder på de samme tanktyper.
Negroamaro har en mørk, dyb, rød farve med violet skær. Vinen har en god tørhed i duften med mørke toner af solbær og mørke kirsebær. I smagen har den en god struktur og fylde med nuancer af mørke krydderier først i munden. Vinen udvikler sig flot og får mere velour og intensitet til sidst. Eftersmagen er lang og flot strammet op, med toner af kirsebærsten og mandler.
Server den sammen med f.eks. stuvede kødretter, lam eller til modne hvidskimmeloste.