Beskrivelse
Er en meget behagelig og charmerende vin, ren og appetitgivende. Umiddelbar, frugtrig og ungdommelig.
Producenten
Det var den aktuelle ejers bedstefar Francisco Pacheco Perez som i 1948 pressede de første druer fra familiens vinmarker i Jumilla, og mere bestemt i den sydlige subregion Huerta de Murcia. Hans søn Paco overtog vingården og det var ham som i 1970 lod den aktuelle bodega bygge og besluttede at sælge vinen direkte fra gården, en vovet beslutning dengang. Siden 2002 er det Pacos to døtre, som har stået ved roret, og det er dem, som har omdannet stedet til et moderne vinhus, med alle ønskelige tekniske faciliteter til at producere store vine. Ejendommen består i dag af 260 ha. fordelt mellem vinmarker, mandel- og oliventræer.
Ikke forbavsende for området er hovedparten af familien Pachecos egne vinmarker i dag hovedsageligt beplantet med Monastrell, men for nyligt har man foretaget nyplantninger på 20 ha. med druer som Cabernet Sauvignon og Syrah, og nye kloner af Monastrell særlige velegnede til tørt klima – alle i øvrigt økologisk dyrkede. Bodegas Pacheco/Vina Elena er medlem af “Consejo de Agricultura Ecológica de la Región de Murcia” (Organic Agriculture Council of the Region of Murcia) og alle vinene I serien Familia Pacheco er produceret økologisk.
Distriktet
Jumilla-distriktet hører til området Mucia i det sydøstlige Spanien og samler ca. 30.000 hektarer vinmarker på et fladt højland, kun brudt af høje bjergkæder. Klimaet byder på store udfordringer med store temperatursvingninger og voldsomme efterårsstorme, hvor hele årets regnmængde nærmest falder i løbet af få uger. På grund af det store indhold af sand i jorden var området blevet skånet for vinlusangreb (phylloxera) i slutningen af 1800-tallet, men i 1989 gik den ikke længere: Mere end 70% af vinmarkerne blev ødelagt. Det, som startede som en stor plage, skulle dog vise sig at være en fordel, idet samtlige vinstokke blev erstattet med bedre druer eller bedre kloner, som gav mulighed for at producere lettere, frugtrige og knap så rustikke vine. Monastrell blev fastholdt som den vigtigste drue, men også Syrah og Merlot blev introduceret.
Vinen
Portazgo er lavet med Monastrell og Syrah fra vingårdens egne økologiskdyrkede vinmarker med vinstokke dyrket i espalier-form. Druerne høstes manuelt og transporteres til kælderen i små kasser af 10 kg., for at undgå oxydering. Vinen bliver ikke påvirket af træ under vinificeringen, for at bevare dens frugtrighed og sarte aroma.
Vinen er lavet i “Joven” stil, det vil sige at man prioriterer en umiddelbar, frugtrig og ungdommelig stil. Farven er rubinrød med brunligt skær. Duften er åben, med nuancer af røde bær, vilde blomster og milde krydderier. Smagen er fyldig og koncentreret og den bliver mere harmonisk med lidt iltning i glasset. Det er en meget behageligt og charmerende vin, ren og appetitgivende. Den slutter med flotte toner af modne frugter og afrundet tannin.
Server den til retter med svinekød (gerne skinke elle pølseret), fjerkræ, kalv eller lam, til varme grønsagsretter eller hvidskimmeloste. Serveringstemperatur: ca. 16º.