Beskrivelse
Friskheden, sprødheden, god struktur og kødfuldhed. En flot og harmonisk vin!
Producenten
Salcheto hører til de mindre vingårde i Montepulciano med sine 74 ha., men er ikke desto mindre et af de vinhuse, som mange har lagt mærke til på det seneste. Vingården blev grundlagt i 1991, og fra starten fulgte et utroligt ambitiøst dyrknings- og vinificeringsmål: Genplantning af Sangiovese-stiklinger af egen produktion (“Sélection massale”), lavt udbytte, økologisk dyrkning.
I dag er vinmarkerne hovedsageligt beplantede med de lokale druer Prugnolo Gentile Sangiovese og Caniolo, som dyrkes efter kontrollerede økologiske og biodynamiske principper. Fra årgang 2011 er Michele Manelli (ejer og kældermester) og hans team begyndt at bruge den topmoderne “off-grid” kælder, som ud over at bruge 54% mindre energi også tillader at producere topvine. Den gamle drøm om, at vingården skal være CO2-neutral, er ved at blive realiseret (vingården bliver bl.a. kontrolleret af GHG-protocol, Water, Biodiversity), og Salchetos vine er ganske enkelt fremragende!
Distriktet
Vinen er ikke et moderne påfund i Toscana. Selvom Romerne foretrak italienske vine sydfra, havde Etruskerne (700 f.kr 450 f.kr.) en livlig vinproduktion og vinhandel i området. Det var imidlertid klostrene, som i middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker i Toscana. Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse med Firenze som centrum fik vine fra området en hurtig anerkendelse. Rødvine, men også søde Vin Santo var kendte overalt. Digteren Fulvio Testi skrev i 16-hundredetallet: Chianti fra Etrusken kysser dig, bider dig og får dig til at græde søde tårer.
Vinen
Chianti ‘Biskero’ er sammensat af områdets tre klassiske druer Sangiovese, Canaiolo Nero og Mammolo, samt en smule Merlot, dyrket efter økologiske og biodynamiske principper i vinmarkerne ‘Poggio Piglia’ nær Chiusi og ‘La Bandita’ i Torrita di Siena. Mens gæringen foregår på ståltanke, foregår modningen (4 måneder) for 70% af vinen i ståltanke og resten på 300 l. amerikanske fade. Efter aftapningen modnes vinen yderligere 3 måneder i kælderen inden de frigives.Vinen har en flot rød, brillant farve. I duften er vinen umiddelbar og frugtrig med toner af hindbær og kirsebær. I smagen kommer friskheden og sprødheden meget frem – igen med flotte rødlige toner – og vinen byder samtidig på en god struktur og kødfuldhed. I eftersmagen har vinen en let krydret smag, som er klassisk for Chianti. En flot og harmonisk vin!Det er en vin, som er bedst i sin ungdom, og selvom den sagtens vil kunne serveres til lidt kraftige retter som lam, oksekød osv., vil den egne sig bedst til stegt fjerkræ, kalvekød, pastaretter eller simpelthen for sig selv. Dens frugt og finesse tillader det. Serveringstemperatur: 18-20°C.