Beskrivelse
WineSpectator Top 100
Columbia Crest fra Columbia Valley I Washington State er det eneste vinhus fra Washington State der har fået en vin bedømt som “Wine of the Year” på Wine Spectator berømte Top-100 liste.
Smagen er flot struktureret, med god fedme og en meget lækker og sprød stil i eftersmagen.
Distriktet
Washington State er måske ikke så kendt et vinområde, men det er rent faktisk med 170 km2 og en årlig høst på 129.000 tons druer (2011 tal) det næststørste vinområde i USA, kun overgået af Californien.
Udviklingen i området er gået hurtigt fra 1950’erne og frem til i dag. Dengang blev forgængerne for de to største vinhuse, Château St. Michelle og Columbia Winery, dannet – i dag er der over 700 vinhuse. Da der kun falder 200 mm regn om året, er kunstvanding en nødvendighed. Tidligere fokuserede man meget på hvidvine, især Riesling, men i 1990’erne rasede Merlot feberen, og Merlot trives fantastisk her. På det seneste er de øvrige Bordeaux druer samt Syrah blevet populære.
Producenten
Columbia Crest er ejet af det navnkundige firma Château St. Michelle Estates. Det ligger i hjertet af AVA’en Horse Heaven Hills i Columbia Valley og blev etableret i 1983. Allerede fra starten var der fokus på kvalitet og en klar ambition om at overlevere i forhold til prisen.
Den første store anerkendelse kom i 1990, hvor Columbia Crest var med på Robert Parkers liste over de 24 “Best Value Wineries” i verden. I 1997 var man for første gang med på Wine Spectators top 100 liste, og det er siden blevet til ikke mindre end 16 optrædener på listen – mest spektakulært med førstepladsen i 2009 med 2005 Cabernet Sauvignon Reserve, den første til en vin fra Washington State. I 2002 kom serien Two Vines til, og man har allerede modtaget ikke mindre end 60 “Best Buys” eller “Best Value” anerkendelser i internationale vinmagasiner!
Vinen
Grand Estates Chardonnay er lavet af 100% Chardonnay hovedsageligt hentet i Yakima AVA, Horse Heaven Hills AVA og Wahluke Slope AVA – alle en del af Columbia Valley. Klimaet i området er tørt, da Cascade bjergkæden mod vest, med op til over 4.000 meter høje bjerge, stopper de våde vejrsystemers fremdrift mod øst. Jordbunden i Columbia Valley er ikke særlig frugtbar og holder ikke godt på vandet, så drypirrigation giver optimal kontrol over vinplanternes vækstmønstre.
Chardonnay druerne bliver plukket ved deres optimal modning for at opnå den bedste balance mellem frugt, syre og sukker. Druerne bliver presset direkte ved ankomsten til kælderen, med hele druer (uden forudgående masning) og udsættes for en kold maceration i 2 dage i temperaturregulerede ståltanke, for at opnå maksimum aroma-, og smagsekstrakt inden gæringen. Gæringen sættes i gang med udvalgte gæringskulturer for 73% af vinen i en kombination af nye og 1-3 år gamle træfade af amerikansk og fransk eg, og for de resterende 27% af vinen i temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Vinen som gæres på fad gennemgår derefter en malolaktisk gæring og modnes derefter i ni måneder på de samme fade, med ugentlige omrøringer. Resten af vinen modnes i samme periode på ståltanke.
Kombinationen af en gæring på fad og en gæring på stål giver god harmoni til vinen. I duften finder man Chardonnays klassiske “smørrede” stil, med fylde og velour og med appetitgivende aromaer af grape, melon og hvide ferskner. Vinen afslører en smule vanilje fra gæringen og modningen på fad. Smagen er flot struktureret, med god fedme og en meget lækker og sprød stil i eftersmagen. Den er både kompleks og frisk i stilen. Den charmerer sig fra begyndelsen til enden. Serveres til gråkrebs, krabber, jomfruhummerhaler, men også til fjerkræ eller kalv i hvide sauces. Prøv den også til svinemørbrad i lys sauce.