Beskrivelse
Umiddelbar og afrundet, spækket til med toner af mørke bær og lyse krydderier (rosa peber, muskat). Vinen har samtidig en god velour og fedme.
Producenten
Familien Brunel har dyrket vin i det sydlige Rhône siden det 17. årh., og siden 1954, hvor Domaine Les Cailloux egentligt bliver grundlagt, er producenten blevet betragtet som en af de mest sikre producenter i området. Den aktuelle ejer, André Brunel, overtog vingården i 1971, og det er ham, der har løftet Les Cailloux ind blandt eliten i Châteauneuf-du-Pape. Han introducerede en streng kontrol af dyrkningen i vinmarkerne, med mindre udbytte, men større kvalitet – han var en af de første i området til at indføre plantning af græs mellem rækkerne og fjerne brug af kemikalier i vinmarkerne – og udstyrede kælderen med moderne udstyr.
Det var André Brunel, der tilføjede hovedparten af de 40 ha. vinmarker, man i dag ejer i Côte du Rhône-appellationen, og 30 ha. i IGP (Vins de Pays) til de 20 ha. i Châteauneuf-du-Pape. I 1989 lavede han for første gang vinen Cuvée Centenaire, som i dag er husets flagskib, og en af de meste efterspurgte Châteauneuf-du-Pape-vine på markedet. Siden 2012 er André Brunels søn Fabrice (5. generation) trådt ind i firmaet – fremtiden i familien er således sikret!
Distriktet
Den gamle klassifikation Vin de Pays (VdP – landvine) blev i 2009 lavet om til Indication Geographique Protegée (IGP- beskyttet landområde). Samtidig åbnede man op for muligheden for at skrive på etiketten, hvilke druesorter man anvender i vinen.
Listen over de regionale områder, som må bære IGP-klassifikationen, opdateres løbende af det statslige Comité National IGP. I dag er der ca. 170 IGP-vinområder i Frankrig. Ofte er vine i klassifikationen IGP (som de fleste stadig – kærligt – kalder Vin de Pays) værd at interessere sig for, da de for det meste kommer fra mindre kendte distrikter, eller områder som ligger lige udenfor mere berømte appellationer.
Vinen
For Grenache IGP henter André Brunel druerne fra 30 ha. syd for Vaison-la-Romaine, i det nordlige Vaucluse, hvor jordbunden består af kalk-, ler- og stenaflejringer fra Aygues-floden. Druerne herfra giver vine med finesse og elegance, med da udbyttet holdes nede til ca. 45 hl./ha. på de 35 år gamle Grenache-vinstokke, opnår man også stor koncentration. Grenache dominerer i vinen (90-100%) men også andre klassiske druesorter fra det sydlige Rhône anvendes i nogle årgange for at fuldføre harmonien. Vinificeringen er klassisk for Rhôneområdet, med en kølig gæring og en naturlig dekantering efter presning. Efter et kort ophold på tank, bliver vinen aftappet uden filtrering. Alt dette for at bevare vinens naturlige frugt, aroma og finesse.
Vinen har en mørk, blank, rubinrøde farve. I duften finder man klassiske toner for en Grenache fra det sydlige Rhône (Provence!) med mørke kirsebær, brombær, krydderier og sarte nuancer af krydderurter. Smagen er umiddelbar og afrundet, spækket til med toner af mørke bær og lyse krydderier (rosa peber, muskat). Vinen har samtidig en god velour og fedme. I eftersmagen er det dog friskheden, sprødheden og elegancen som vinder.
Den kan både nydes til et lille glas uden mad og til retter lavet på and, lam, svin eller okse efter provencalsk skikke, med masser af krydderurter. Den kan endda nydes direkte fra svaleskabet til grillet fisk eller til varme vegetarpostejer.