Beskrivelse
I smagen har den en god struktur men er samtidig meget aromatisk, med nuancer af vilde blomster.
Producenten:
Når Angelo Gaja i dag regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen, så er det ikke på grund af størrelsen af hans vingårde i Piemonte og nu også Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog Gajas store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og til det går han gerne sine helt egne veje. Også med sine Grappa’er er Angelo Gaja kompromisløs. Oprindelsen skal skinne helt klart igennem, for kvaliteten – også her – starter i markerne.
Efter den klassiske grappa-destillering bliver nogle af Gajas Grappa’er lagret på fade af 4 forskellige trætyper: Akacie, birk, enebær og eg. Opholdet på træ giver en flot, gylden farve (som varierer efter træsorten) til grappa’en og gør den blødere. Gaja begyndte at producere Grappa i 1980 og i dag tilbyder man Grappa’er lavet med druer fra flere af ejendommens marker, i såvel Piemonte som Toscana.
Grappa:
Laves på pomace af Sangiovese Grosso (Brunello) druer fra ejendommen Pieve San Restituta i Montalcino, som er blevet brugt til vinen Rennina. Denne grappa laves på en gammel kobber-apparat, som stadig bruger vandbad systemet og ikke direkte ild. Farven er brillant og duften er meget charmerende og delikat. I smagen har den en god struktur men er samtidig meget aromatisk, med nuancer af vilde blomster. Den har en fremragende koncentration med toner af peber til sidst.