Beskrivelse
Edinburgh Raspberry Gin er en frugtgin lavet på 5 af de helt klassiske gin-botanicals, som får selskab af både friske hindbær og hindbærblade. Den er tappet ved 40%, så der er knald på smagen, og der er heller ikke tilsat kæmpe mængder sukker. Dette er den fuldendte forening af gin og hindbær, uden likørdelen!
Farve: Klar rød.
Duft: Lækre noter af modne hindbær, enebær og citrus.
Smagsnoter: Stor og dyb smag, sprængfyldt med røde bær og behagelig frugtsødme.
Serveringsforslag: Prøv en centiliter toppet med mousserende vin, eller brug den som base for sommerlige cocktails.
Edinburgh Gin er den perfekte fusion mellem det moderne og det traditionsrige. Deres tilgang til gin er på én gang progressiv og rodfæstet i Edinburghs 300 år lange tradition for gindestillation, og de producerer alt fra klassisk dry gin til luksuslikører og mere eksperimenterende limited editions. Desuden arbejder Edinburgh Gin på at uddanne flere destillatører til gerningen i et Knowledge Transfer Partnership med det lokale universitet.
I dag råder Edinburgh Gin over to destillerier, det ene i West End og det andet i havnedistriktet Leith.
Ian MacLeod Distillers er et skotsk spiritusfirma, startet i 1933 og i dag et af de største familieejede firmaer i spiritusindustrien. Udover at eje destillerierne Glengoyne og Tamdhu samt Edinburgh Gin, har Ian MacLeod også længe fungeret som en af de mest respekterede uafhængige aftappere, med serier som Chieftain’s, Dun Bheagan, As We Get It og Smokehead. Igennem 80 år har Ian MacLeod vægtet kvalitet over kvantitet, og udset sig de absolut bedste producenter at arbejde med, hvilket har resulteret i den misundelsesværdige portfolio af whisky, gin og rom-mærker, de har i dag.
I efteråret 2017 klappede whisky-nørder verden over i hænderne, da Ian MacLeod annoncerede, at de havde planer om at genåbne det hedengangne (og meget savnede) Lowland-destilleri, Rosebank.