Beskrivelse
Velafbalanceret, lækker og saftig.
Vinhuset Edouard Delaunay grundlagt i 1893 og med hovedsædet på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits – ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay, søn af Jean-Marie Delaunay og 4 generation i vinfamilien. Efter i 1989 at have afsluttet sine ønologi- og handelsstudier, nåede han således at arbejde i et par år med sin far, inden familien måtte sælge deres livsværk. Dengang var han for ung og uerfaren til at overtage firmaet, men drømmen om engang at kunne købe familiens ejendom og firma tilbage blev fastholdt.Efter i et par år at have arbejdet hos Boisset tog han, sammen med sin hustru Catherine, initiativ til etableringen af vinfirmaet Badet Clément.
I 2003 overtog Badet Clément firmaet VDP (Domaines & Vins de Propriété Bourgogne) – et distributionsselskab for vine fra små, selvstændige vinhuse i Bourgogne.Laurent Delaunay har altid været kendt som en ægte ildsjæl, og i 2017 fik han sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset. 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder og Laurent og Catherine kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning.
I dag er slottets flotte kældre fuldstændig istandsatte og udstyret med den mest moderne teknik. Man har også anskaffet små gærings- og modningstanke/fade for at kunne håndtere de mange små partier af druer, man køber fra det store udvalg af Bourgognes talrige appellationer. Kælderen på slottet kan desuden huse helt op til 500 klassiske Bourgogne-træfade (228 l.). Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen.
Distrikt:
I 1892 fik kommunen Nuits tilladelse til at tilføje navnet på sin bedste mark ‘Les Saint-Georges’ til sit navn. Man siger, at i Nuits-Saint-Georges ‘er det kun vandet, som skjuler sig’. Mange vinfirmaer har deres hovedsæde her – og viser det gerne. Det er kalk og mergel, som dominerer i undergrunden i Nuits området. Nuits vine har generelt mere krop, er kraftigere end f.eks. Chambolle men er ikke så ‘rå’ som Chambertin. Det er generelt vine, som modner godt. Kommunen tæller ingen Grand Cru, men til gengæld nogle fremragende 1. Cru marker.
Vinen er lavet af frugt fra hele Bourgogne-regionen og kombinerer med modne frugter som giver en meget livlig karakter. Vinen er velafbalanceret, lækker og saftig.