Beskrivelse
Er harmonisk, kødfuld med god velour. Den slutter med en lækker frugtkoncentration med nuancer af mørke kirsebær, violer og engelsk lakrids.
Producenten
Rivetto i Serralunga d’Alba er uden tvivl et af de mest berømte familieejede vinhuse i Piemonte. Firmaet blev grundlagt i 1902 i Montaldo Scarampi nær Asti af oldefaren til den aktuelle ejer, Enrico Rivetto, og er siden flyttet til Tenuta Lirano mellem Serralunga d’Alba og Sinio. Enrico selv – som i dag står ved roret hos Rivetto – kom til i 1999, med nye idéer om både dyrkning og vinificering, og ikke mindst med et nyt syn på, hvordan miljø og omgivelser påvirker vinstokkene – og omvendt.
Vejen gik bl.a. igennem en omplantning af nogle vinparceller med træer, plantning af over hundred træer med gamle, traditionelle frugtsorter mellem vinmarker, såning af gamle kornsorter og andre afgrøder mellem rækkerne og desuden produktion af egen kompost.
Siden 2011 er alle vinmarker dyrket økologisk, og Rivetto opnåede officiel økologisk godkendelse for vinmarkerne i 2016 og for kælderen og vinhuset i 2017. Det er således fra årgang 2017, at vinene fra Rivetto er certificerede økologiske. Siden 2015 er man desuden gået et skridt videre med indførelsen af biodynamiske dyrkningsteknikker. Enrico og hans team er dygtige håndværkere i kælderen, og mestrer kunsten at få vinene til at udtrykke druesortens, distriktets og årgangens særlige karakter på fornemmeste vis, hvilket også bliver bekræftet af, at deres vine løbende opnår mange internationale topplaceringer.
Distriktet:
Langhe Nebbiolo fra Rivetto er sammensat af 95% Nebbiolo og 5% Barbera, som kommer fra en vinmark på toppen (340-400 m.o.h.) af Lirano-skråningen mellem Serralunga d’Alba og Sinio, lige på grænsen til Barolo-distriktet. Vinstokkene er dyrket efter økologiske principper siden 2011, og giver altid meget aromatiske vine på denne kølige, vestvendt marke, både pga. højden og de hyppige vinde. Druerne modner ret sent, først i slutningen af september eller primo oktober, men giver til gengæld sprøde og delikate vine, som i mange år har gjort Lirano-området så berømt.Høsten foregår manuelt, og efter en afstilkning og en masning ved ankomsten til kælderen gennemgår druerne en kølig skindmaceration i et par dage, efterfulgt af en spontan gæring (med druernes egen gærkultur) og en malolaktisk gæring. Vinen er derefter modnet i 12 måneder på 30 hl. træfade fra Slavonien, Ungarn og Schweiz. Vinen er desuden modnet i min. 6 måneder på flaske inden frigivelse.
Vinen:
Den har en flot, blank bordeauxrød farve. Duften er meget åben og frugtrig, og trods den forholdsvis høje alkoholprocent, ret delikat og afbalanceret. Smagen er ligeledes meget harmonisk, kødfuld og med god velour. Den slutter med en lækker frugtkoncentration med nuancer af mørke kirsebær, violer og engelsk lakrids. En dejlig, klassefuld Nebbiolo, som har tannin nok til nogle års modning. Server den f.eks. til retter med kalv, lam eller okse – også gerne til vildtretter.