Beskrivelse
En god fylde og struktur, med afrundet tannin og lækre, krydrede toner til sidst.
Producent:
Lemelson Vineyards er beliggende i det område i Oregon, der betragtes som et af de bedste – Yamhill County, og man dyrker i dag 54 ha. – fordelt på 6 forskellige vinmarker. Firmaet blev grundlagt i 1995 af Eric Lemelson – tidligere miljø-advokat, født i New York. Betaget af Oregons storslåede natur og Yamill Countys fantastiske frugtbarhed, flyttede han dertil i 1979. Allerede et par år efter – stadig midt i sine jurastudier – købte han en mindre gård og plantede først frugttræer og senere vinstokke. Fra første dag indførte Eric Lemelson 100% økologisk dyrkning, dels fordi han personligt gik ind for den økologiske tankegang, dels fordi han havde lagt mærke til, at de bedste vine altid kom fra sunde vinmarker, der blev dyrket med respekt for naturen. Kunstgødning og kemikalier kan måske nok give mulighed for på kort sigt at sikre større udbytte til færre penge, men på længere sigt ændres den biologiske balance i vinmarkerne, hvilket ikke er befordrende for produktion af sunde druer og sunde vine. I oktober 2004 blev Lemelson Vineyards officielt godkendt (OTCO) som økologisk producent. Lovgivningen i USA tillader dog kun at anvende betegnelsen ‘økologisk dyrkede druer’ og altså ikke ‘økologisk vin’, hvilket eksempelvis betyder, at man indenfor EU ikke må indregne vinene i de regnskaber, der skal opgøre de økologiske andele.
Distriktet:
Willamette Valley AVA (American Viticultural Area) er med sine ca. 13.500 ha. Oregons største og meste berømte vindistrikt. Det strækker sig fra Colombia River i det nordlige til byen Eugene i det sydlige, og breder sig fra de vestlige bjerge, Oregons Coast Range, til Cascade Mountain mod øst. Her finder man ikke mindre end 200 vinhuse, de fleste samlet vest for floden Willamette River (især i Yamhill County).Området er beskyttet af de vestlige Oregon Coast bjerge mod kølige vinde og regn fra Stillehavet, og byder derfor på et ret mildt klima, med kølige og våde vintre og varme og tørre somre. Området er mest kendt for druer som Pinot Noir, Pinot Gris, Riesling og Chardonnay. Distriktet består selv af seks lokale vindistrikter (AVA): Chehalem Moun- tains, Dundee Hills, Eola-Amity Hills, McMinnville, Ribbon Ridge, og Yamhill-Carlton District.
Vinen
Druerne til denne Pinot Noir ‘Cuvée X’ kommer fra flere økologiskdyrkede vinmarker: Briscoe, Johnson, Rocky Noel og Stermer i AVA Yamhill-Carlton, Wascher og Meyer i AVA Dundee Hills og Chestnut Hill i AVA Chehalem Mountain. Vinmarkerne er beplantede med de bedste tilgængelige kloner for kvalitets Pinot Noir, nemlig Pommard, Wadenswil, Dijon 114, 115, 667, 777 og 828. Denne diversitet (både klone-, klimatisk- og jordbundsmæssigt) giver mulighed for at lave den rette blanding med optimal harmoni. Gæringen (med druernes egne gærceller) foregår separat for hver parcel på rustfrie ståltanke efter en delvis afstikning og en stor portion hele druer. Vinene modnes herefter i 9 måneder på to år gamle burgundiske træfade af 228 l. Efter sammenstikningen af de forskellige vine, bliver ‘Cuvée X’ modnet i yderligere 6 måneder på ståltanke. Aftapningen foregår efter en naturlig bundfældning og uden filtrering. Alt dette for at bevare vinens karakter, frugt og koncentration.I ‘Cuvée X’ Pinot Noir finder man klassiske aromaer for druesorten, med nuancer af kirsebær, hindbær og jordbær, men også små sorte, vilde bær. I duften har vinen desuden en meget tiltalende friskhed og sprødhed, som gør den meget charmerende. I smagen er der en god fylde og struktur, med afrundet tannin og lækre, krydrede toner til sidst. Den viser en flot harmoni mellem umiddelbarhed og kompleksitet.Server den til vildt, okse, lam men også til fjerkræ i mørke saucer.